Go to Top

Ultralydsdiagnostik

Vi har her på klinikken mulighed for at ultralydsscanne. Vi har mulighed for at scanne bugorganer såsom, lever, milt, nyrer, blære, prostata, livmoder, tarme mm. Når det drejer sig om hjertescanninger henviser vi til Mette Rønn Landbo, Aalborg Dyrehospital.

Ultralydsscanneren sender bølger ind i kroppen og disse kastes tilbage. Dette resulterer i billeder af de enkelte organsystemer.

Drægtighedsscanning

Vi scanner både hunde og katte for drægtighed.
Scanning for drægtighed kan finde sted allerede fra dag 22, men er dog mere sikkert på dag 28 efter sidste parring. Grunden til at en scanning på dag 28 er mere præcis, skyldes det at det af og til sker, at visse fostre kan gå til grunde inden dette tidspunkt og derfor er en scanning på dag 28 mere præcis mht en blivende drægtighed.
Skulle der komme et marsvin forbi er der også mulighed for at scanne dette.

 PKD-certificeret scanning

Dyrlæge Niels Østergård er certificeret til at scanne kattenyrer mht. diagnostik af polycystiske nyrer hos katte. Tilstanden benævnes ofte PKD og er en arvelig nyresygdom med en såkaldt dominant arvegang. Dvs. er genet til stede hos katten, vil man på scanningen kunne iagttage væskefyldte blærer i nyrerne. Tilstanden ses hyppigst hos perserkatte, men kan også ses hos andre racer.

Cysterne varierer i størrelse fra få mm til cm-store væskefyldte ansamlinger. Tilstanden kan medføre død pga. at normalt nyrevæv bliver erstattet af cysteholdigt væv. Det bedste tidspunkt for scanningen er efter 10 måneder – på dette tidspunkt er der en sikkerhed for korrekt diagnose på 95-98%. Scanning er en sikker måde at diagnosticere lidelsen på. Da katte med sygdommen er uhelbredelig er det vigtige i denne forbindelse kun at bruge katte til avl som er fri for PKD.

I dag er det også muligt at udtage en blodprøve som kan afsløre om genet er tilstede. Viser det sig at katten har PKD vil det være en god ide at behandle tilstanden som en kronisk nyrelidelse, her tænkes specielt på foderkorrektion; men anden medicin kan også være en hjælp til at katten kan forlænge livet.