Go to Top

Tandrensning

Løkken Dyreklinik er i besiddelse af et moderne tandunit. Vi foretager:

  • Tandrensning
  • Tandpolering
  • Udtræk af tænder
  • Fjernelse af tumores mm.

Specialbehandlinger såsom påsætning af krone henvises der til specialtanddyrlæge Torben Lindberg, Hobro Dyreklinik.

Ligesom mennesker har det med at få belægninger og tandsten på tænderne, ligeledes gælder det for hunde og katte. Den store forskel ligger i at det ofte kan være svært at opretholde en god mundhygiejne hos hunde og katte. Derfor udvikles der belægninger og tandsten på tænderne. I værste fald kan belægningerne/tandsten blive ret voldsomme og også ”gnave” sig op i gummerne, med det resultat at knoglevævet angribes. Dette kan give anledning til spredning af bakterier fra mundhulen til resten af kroppen. Her er det specielt hjerte og nyrer der belastes. Det kan derfor være en rigtig god ide at passe på dyrets tænder. Vi står altid til rådighed med rådgivning omkring pleje af hundens tænder. Der kan være stor forskel fra hund til hund med hensyn til mængden af tandsten og hyppigheden af de tandrensninger der bør foretages.

FORL hos katte

For kattes vedkommende er der udover belægninger og tandsten et andet stort problem. Mange katte får når de kommer op i alderen noget vi kalder FORL (Feline Odontoclastic Resorptive Lesion). Det er en tandhalsedefekt hvor emaljen smuldrer væk. Katte vægrer sig ved at spise og sluger ofte maden, da dette kan være en meget smertefuld lidelse. For at bestemme udbredelsen og omfanget af denne lidelse er det nødvendigt med røntgen af tænderne, samt evt. udtræk af de syge tænder. På Løkken Dyreklinik er vi i besiddelse af digital tandrøntgenudstyr, som letter arbejdet i forbindelse med diagnostik af denne smertefulde tilstand.

iphone marts 2012 094